 |
|
HVEM KAN DELTAGE I JULEMÆNDENES VERDENSKONGRES?
Alle som arbejder professionelt som julemænd, nissemødre eller nisser kan tilmelde sig Julemændenes Verdenskongres.
Tilknyttede ægtefæller og børn kan ligeledes deltage, når blot man lever op til betingelserne for deltagelse (se under afsnittet ”Forventning”).
Personer under 18 år kan ikke tilmelde sig alene.
Er du medlem af en julemandsorganisation, eller arbejder du professionelt som julemand (eller nissemor eller nisse), og har du lyst til at deltage i Julemændenes Verdenskongres, så send en mail til adressen, som du finder i afsnittet ”Næste skridt”.
Vær opmærksom på, at kongressen er for professionelle julemænd. Derfor forbeholder vi os retten til at bede om oplysninger om dit arbejde som julemand, billeder af dig på arbejde som julemand, samt eventuelt referencer og anbefalinger.
Civile familiemedlemmer er mod betaling velkomne til at deltage i aftensmåltiderne.
Indkvarteringen på hotel er forbeholdt deltagende julemænd, nissemødre og nissebørn. Civile ledsagere kan dog indkvarteres på hotel på samme vilkår, så længe indkvarteringen sker på samme værelse, som deltagende julemænd.
|



|